Renault er øverst på skamlen i det europæiske elbilsmarked. År til dato er der solgt næsten 96.000 Renault elbiler. Det er en stigning på hele 80 % i forhold til året før

Det er ikke altid, at “first movers” også viser at være dem, der vinder på den lange bane. Så da Renault tilbage i 2011 viste sin Renault Zoe elbil frem, var der nok ikke mange, der havde troet, at den knap ti år senere stadig ville være på markedet – og endnu færre ville have spillet deres sparepenge på, at den ville være Europas mest solgte elbil.

 

Men sådan skulle det faktisk gå. I tredje generation af Zoe, der kom sidste år, er der siden januar 2020 solgt mere end 84.000, og den holder førstepladsen som bedst sælgende elbil i Europa.

ZOE er således bestselleren i adskillige store lande som Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Italien og Portugal. De to største markeder er naturligvis Frankrig, hvor der de seneste 11 måneder er solgt 33.000 Zoe, men at der i VW’s hjemland skulle sælges 25.000 Zoe årets første 11. måneder – er måske mere overraskende.

 

I alt er der solgt mere end 268.000 Zoe siden lanceringen i 2011

 

Men Renault Zoe er ikke den eneste elbil fra Renault, der kan stå øverst på salgs-skamlen. Renault Kangoo ZE er den mest solgte elbilvarebil siden introduktionen i 2010. I alt er der solgt 57,595 Kangoo Z.E.

Udover Zoe og Kangoo har Renault også mikrobilen Twingo på el. Denne sælges dog ikke herhjemme. Hvad der heller ikke sælges længere, er den banebrydende Renault Twizy, der faktisk blev solgt i 31.000 styks. Der er nogle stykker tilbage i Danmark, men det er et køretøj til lidt varmere himmelstrøg.

I den anden ende af skalaen har man netop introduceret den store Renault Master Z.E., og netop nu er man på tærsklen til det næste elbileventyr. Dacia Spring Electric bliver Europas billigste elbil, når den lanceres i løbet af 2021, og vi kan næsten ikke vente til introduktionen af Renault Megane eVision. En 100 % elektrisk C segment bil med plads til fem voksne og et batteri, der klarer 450 km mellem hver opladning.

Renault Nordic A/S er et Nordisk datterselskab af den franske bilproducent Groupe Renault. Siden 2008 har Renault Nordic A/S solgt person- og varebiler samt stået for servicedelen i Norden. I Norden forhandles tre mærker, Renault, Dacia og Alpine – dog ikke Alpine i Danmark.

Kilde:
Søren Hyltoft
Groupe Renault