Fiat Scudo og Fiat Ulysse

Nye Fiat Scudo og Fiat Ulysse

De nye Fiat Scudo og Fiat Ulysse kommer både som rene elbiler og med dieselmotor. Med dem fortsætter Fiat Professional, Fiat og Stellantis rejsen mod en mere bæredygtig fremtid, der også byder på investeringer for 30 mia. euro og hydrogenbiler

Elbil og dieselbil

Stellantis præsenterer to nye modeller, der skal produceres på Hordain-fabrikken i Frankrig. Der er tale om varebilen Fiat Scudo samt en personvognsudgave i form af minibussen Ulysse, der kommer med plads til 6-9 personer. De nye modeller er bygget på Stellantis’ EMP2-platform, som i forvejen bliver anvendt til Peugeot Expert og Traveller, Citroën Jumpy og SpaceTourer samt Opel Vivaro og Zafira.

De to nye modeller kommer både som elbiler og med dieselmotor. Dieselmotoren kan fås med både manuelt gear eller automatgear. Varebilen kommer i tre udgaver nemlig som Van, Combi eller Cab med lad, så den kan imødekomme en bred vifte af kommercielle behov.

Løsning uden udledning

De to nye modeller skal produceres på Stellantis’ franske fabrik i Hordain. Fabrikken blev opført i 1992 i et joint venture mellem franske PSA og Fiat, og det var også her, de tidligere udgaver af Scudo og Ulysse blev produceret mellem henholdsvis 1996-2016 og 1994-2002. Fabrikken bliver udgangspunktet for de nye modeller, der er klar til at møde de voksende krav til moderne og bæredygtig urban mobilitet.

Fiat Scudo og Fiat Ulysse øger bredden af Fiat Professionals portefølje, og de kommende elektriske udgaver vil være udledningsfrie løsninger til den store familie, til persontransport med chauffør og til erhverv.

Kan bestilles allerede i år

Fiat Scudo og Fiat Ulysse bliver dermed en del af løsningen på den omfattende omstilling på området for mobilitet, der findes sted i disse år. De nye modeller har potentiale for at bidrage til at nedbringe udledningen i byen – især inden for erhvervskørsel, hvor behovet for levering af varer fra onlinebutikker kun stiger. Og som minibus gør den det muligt for store familier at nyde en aktiv og grøn livsstil i samspil med moderne features, høj komfort, stor rummelighed og avancerede sikkerhedsløsninger. 

Der åbnes for bestilling af Scudo ved udgangen af i år, og Ulysse bliver tilgængelig fra første kvartal 2022.

Investerer 30 mia. euro i el

Som Europas største producent af erhvervsbiler spiller Stellantis i forvejen en fremtrædende rolle på området for kommerciel transport, og Stellantis har en klar ambition om at blive verdensførende inden for eldrevne erhvervsbiler.

Af samme grund har Stellantis en altomfattende strategi for elektrificering, der bl.a. vil medføre topmoderne modeller til alle koncernens brands. Det skal ske ved hjælp af både koncernens egne kompetencer og via partnerskaber, der skal udvikle avancerede teknologier til overkommelige priser. Over de kommende tre år vil elektrificeringen på erhvervsbilområdet blive udrullet – bl.a. ved at tilbyde varebiler med hydrogen-brændselsceller ved udgangen af 2021.

I 2030 forventes 70 procent af Stellantis’ salg i Europa at bestå af elektrificerede køretøjer, og det samme gælder for 40 procent af Stellantis’ salg i USA. Frem mod 2025 investerer Stellantis over 30 mia. euro i elektrificering og udvikling af software.

Pressemeddelelsen er skrevet af Stellantis og hele ordlyden kan læses her

Del på sociale medier:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Nyeste Indlæg

Dacia runder 10 mio.

Dacia runder 10. mio biler

Fra begyndelsen i Rumænien i 1968, har Dacia de seneste to årtier transformeret sig til et internationalt brand. Netop nu kører bil nummer 10 mio.

Fiat Red 500 e

Januartilbud hos Fiat

Januartilbud hos Fiat – få offentlig opladning i hele 2022 med i prisen Selvom julen er bag os, er vi stadig i gavehumør hos CB

Jogger i byen

Dacia Jogger til 179.990 kroner

Priserne på den nye Dacia Jogger er lige blevet offentliggjort. Priserne begynder ved 179.990 kr. for versionen med 5 sæder. For blot 5000 kroner ekstra

Book hjemmebesøg

Skriv til os

Udfyld formularen herunder

Beregn byttepris

Skriv til os

Udfyld formularen herunder

Hvad er din bil værd ?

Udfyld formular og vi vender tilbage med et estimat

BOOK SERVICE

Person info
Bilens info

Skriv til os

Udfyld formularen herunder

Skriv til os

Udfyld formularen herunder

Skriv til os

Udfyld formularen herunder

Skriv til os

Udfyld formularen herunder

Skriv til os

Udfyld formularen herunder

Skriv til os

Udfyld formularen herunder

Skriv til os

Udfyld formularen herunder

Skriv til os

Udfyld formularen herunder

Skriv til os

Udfyld formularen herunder

Book prøvetur